Varde Svømmeklub
2019 - 2020

Babysvømning (Bab)

Babysvømning

Forudsætninger:

Navlen skal være helet, mindst en forælder med i vandet pr barn, med mulighed for en ekstra voksen.


Vejledende:

   •   Aldersgruppe: 0-1 år
   •   Svømmetid: 45 minutter
   •   Bassintype: Lille bassin med 37° varmt vand
   •   Instruktørbesætning: Catharina

Formål:
Babysvømning er en familie aktivitet, som kan skabe en unik og tæt kontakt imellem både barn og forældre. Formålet er at bevare den vandglæde som barnet har opnået efter 9 måneder omgivet af fostervand. Barnet vil igennem legelignende øvelser, sanglege og forskellige greb, kunne bevare trygheden i og under vand, hvortil dyk er en naturlig del af babysvømning.


Sæsonens læringsmål:
Øvelserne vil have forskelligt fokus, men vil samtidig stimulere til barnets egen fremdrift, og barnet vil derfor blive selvstændigt i vandet. Derudover udvikler babysvømning barnets sanse motorik og understøtter den motoriske udvikling på vand grundet vandets 3D effekt, som giver barnet en bevægelses frihed.
Til babysvømning vil vi også have fokus på at stimulere til barnets sociale udvikling i samspil med forældre, instruktør og andre børn. Babysvømning skal være en positiv oplevelse, for såvel barn som forældre.
Der vil altid blive taget hensyn til de enkelte deltagere så alle kan være med, uanset hvilken erfaring barnet/forældre har med vand.

Generelle informationer:

Det er påkrævet at alle babyer anvender badeble, samt er afvasket sammen med forældre inden holdstart.
Medbring gerne ekstra håndklæder der kan medtages ind i svømmehallen, således barnet ikke kommer til at fryse, når de transporteres fra omklædningsrum til bassin.
Holdnr. Tid Træner/Instruktør Startdato Slutdato Pris
Ba2
Lørdag kl. 08:45 - 09:30
Instruktør: Catharina Zandra Andersen ,
07.09.2019 16.05.2020 1100 kr.
Gravid Svømning (GV01)

Gravidsvømning

Forudsætninger:

For at deltage på hold for gravide, skal du være gravid og være over den 14. graviditetsuge.
Der er ikke behov for erfaring med svømning, og derfor kan alle være med.

   •   Svømmetid: 45 minutter
   •   Bassintype: Den generelle træning vil foregå i det store bassin, der er mulighed for at benytte varmtvandsbassin efter behov.
   •   Instruktørbesætning: Catharina

Formål:
Træning i vand for gravide, er et hold hvor du vil opnå velvære og god form under graviditeten.
For gravide er der særlige fordele ved at træne i vand, vandets opdrift gør at tyngdepåvirkningen er væsentligt mindre end på land, så kroppen vil føles lettere. Vandet er mobilt og dets modstand aktivere alle kroppens muskler.
Vandet yder et blidt pres på huden, som stimulere venepumpen, hvilket forebygger og afhjælper hævelser i ben og hænder.


Sæsonens læringsmål:
Vi vil have fokus på hensigtsmæssig kropsholdning, arbejde med forskellige redskaber, lave øvelser for kredsløbet, led styrke udstrækning og afspænding.
På holdet vil der desuden være fokus på det gode fællesskab, og det sammenhold i vil få med de andre gravide deltagere.

Generelle informationer:

Du bør være opmærksom ppå at under træningen vil kroppens muskler blive arbejdet igennem, hvilket kan gøre kroppen øm og udtrættet de efterfølgende dage.
Træningen vil altid foregå på dine præmisser, og du kan selv styre tempo og niveau.
Holdnr. Tid Træner/Instruktør Startdato Slutdato Pris
GS1
Mandag kl. 15:45 - 16:30
Mandag kl. 15:45 - 16:30
Instruktør: Catharina Zandra Andersen ,
04.11.2019 11.05.2020 550 kr.
Leg og tilvænning 2 - 4 år. (P&L)

Leg og tilvænning: 2 - 4 år
 
 
Forudsætninger:
Holdet er for børn som ikke har færdigheder inden for svømning, udover måske babysvømning.
Hvert barn har en voksen med i vandet.
 
 
Vejledende:
  • Aldersgruppe: 2 - 4 år
  • Svømmetid: 45 minutter  - som bliver fordelt på 30 min. undervisning og 15 min. frie aktiviteter guidet af instruktøren
  • Bassintype: Lille bassin med varmt vand.
  • Instruktørbesætning: 1 instruktør 
 
Formål:
Holdet er først og fremmest et tilvænningshold. Samvær og livsglæde med sit barn i det våde element, der introducere barnet til holdundervisning i svømmeskolen gennem svømmerelateret lege. Der bliver gået langsomt frem mod lette sjove svømmeøvelser sammen med en voksen i vandet, hvor barnet lærer at få hele kroppen under vandet gennem dykkeøvelser, hop fra kant, at svømme med plade eller aquaorm. Først og fremmest er lege i vandet et vigtigt element og alle øvelser er både nemme og sjove.
 
 
Sæsonens læringsmål:
  • At hoppe fra kanten i vandet uden hjælp.
  • At kunne dykke hele kroppen under vandet.
  • Flyde på mave og rygmed eller uden bælte.
  • Svømme 12-15 m. med plade eller lign. på maven eller ryggen.
 
Generelle informationer:
Svømmebriller er påkrævet (ikke dykkermaske), badehætte anbefales til langt hår, ellers sørg for at håret er samlet med hårelastik.  Der benyttes ikke svømmevinger, da disse hæmmer og besværliggøre fri bevægelse og giver barnet en falsk tryghedsfornemmelse i vandet, i stedet benyttes 1-2 mavebælter.
 
 
Holdnr. Tid Træner/Instruktør Startdato Slutdato Pris
Le1
Mandag kl. 16:30 - 17:00
Instruktør: Trine Lindholm,
Hjælpe instruktør: Amalie Theilgaard Nielsen,
02.09.2019 11.05.2020 1100 kr.
Le2
Mandag kl. 17:00 - 17:30
Instruktør: Trine Lindholm,
Hjælpe instruktør: Amalie Theilgaard Nielsen,
02.09.2019 11.05.2020 1100 kr.
PlusQ (Pq1)

PlusQ 
Holdnr. Tid Træner/Instruktør Startdato Slutdato Pris
PQ1
Fredag kl. 17:00 - 18:00
Instruktør: Vivi Bendix Poulsen,
06.02.2020 03.07.2020 1500 kr.
Begynder (Bø2)

Begyndere

Forudsætninger:
Det forventes at barnet er trygt ved vandet. Der kræves ikke svømmefærdigheder, men barnet skal være motiveret for indlæring og kan lide at være i vandet. Barnet kan bruge bælte på holdet.

Vejledende:
   •    Aldersgruppe: 4 – 7 år.
   •    Svømmetid: 45 minutter.
   •    Bassintype: Lille bassin med 32 grader varmt vand
   •    Instruktørbesætning: 1 instruktør med 1-2 hjælpetrænere.(Der vil være instruktør på kanten og hjælpeinstruktør i vandet.)

Formål:
At udvikle basale svømmefærdigheder: elementskriftet (udspring, fra land til vand), vejrtrækning (dykning), balanceøvelser (flyde) og bevægelse. Rygcrawl og crawl introduceres som de første stilarter. Der arbejdes desuden med benspark på maven samt delfinbevægelsen. Undervisningen bygger på læring gennem leg.

Sæsonens læringsmål:
   -    Lære at få hovedet og kroppen under vandet
   -    Lære at dykke efter ting eller lign. fra bunden i et dyk
   -    At kunne flyde på mave og ryg uden plade.
   -    Lave koldbøtter fra stor plade og ned i vandet.
   -    Svømme 12-15 m. rygsvømning med både arme og ben (tilnærmelsesvis rygcrawl)


Generelle informationer:
Svømmebriller anbefales (IKKE dykkermaske), badehætte anbefales til langt hår, eller sørg for at håret er sat med hår elastik. Der benyttes ikke svømmevinger, da disse besværliggør fri bevægelse og giver barnet en falsk tryghedsfornemmelse i vandet, i stedet benyttes 1-2 mavebælter. Husk at læse Varde Svømmeklubs forældreinfo
Holdnr. Tid Træner/Instruktør Startdato Slutdato Pris
B02
Mandag kl. 16:30 - 17:15
Instruktør: Jens Have,
Hjælpe instruktør: Amanda Slaikjær,
02.09.2019 09.05.2020 1100 kr.
BO1
Onsdag kl. 16:30 - 17:15
Instruktør: Lars Thomsen, Max Kirsten Hansen ,
Hjælpe instruktør: Asger Pultz-Hansen,
04.09.2019 11.05.2020 1100 kr.
Let øvede (Bø6)

Let øvede

Forudsætninger:
Holdet er for de børn der kan svømme uden bælte, har gennemgået begynder eller tilsvarende og der forventes et vist niveau. Barnet skal kunne dykke, lave forlæns og baglæns kolbøtter, springe fra kanten eks. hovedspring eller lignende.

Vejledende:
   •   Aldersgruppe: 6 - 8 år.
   •   Svømmetid: 45 min.
   •   Bassintype: Det store bassin
   •   Instruktørbesætning: 1 instruktør + 1 - 2 hjælpeinstruktører (Der vi l være instruktør på kanten og hjælpeinstruktør i vandet).

Formål:
At udvikle større færdigheder i crawl, rygcrawl og delfinbevægelsen. Desuden arbejdes med grundprincipperne i brystsvømning. Teknik afpudses med elementskifte, vejrtrækning, balance og bevægelse. Ind i mellem krydres undervisningen med leg, men undervisningen fylder mere på dette niveau næsten hele tiden ud. På dette hold bliver barnet sin egen konkurrent, da det vil opleve at jo mere barnet giver sig, jo mere kan det lære. Barnet vil opleve at blive mere sikkert i vandet og svømme gode meter uden pauser.


Sæsonens læringsmål:
- At kunne svømme balance ben (Ben med armene langs siden og korrekt rotation)
- At kunne svømme 200 meter og vise at man er en stabil svømmer.
- At kunne det basale omkring en salto vending samt evt. startspring.
- At kunne svømme 25 m. brystsvømning, samt 50 m. crawl og rygcrawl med rigtige vendinger.

Generelle informationer:

Svømmebriller anbefales (IKKE dykkermaske), badehætte anbefales til langt hår, eller sørg for at håret er sat med hår elastik. Husk at læse Varde Svømmeklubs forældreinformation.
Holdnr. Tid Træner/Instruktør Startdato Slutdato Pris
LO1
Mandag kl. 16:30 - 17:15
Instruktør: Max Kirsten Hansen , Ryan Metcalfe,
Hjælpe instruktør: Laust Pultz-Hansen,
Livredder: Ryan Metcalfe,
02.09.2019 11.05.2020 1100 kr.
Medley (Bø8)

Medley

Forudsætninger:

Der forventes at du er fortrolig i dybt vand og har et rimeligt svømmeniveau, svarede til øvede eller derover. Der kræves ikke de store tekniske færdigheder, da de stadigvæk til blive udviklet på dette hold. Fokus ligger ikke kun på det tekniske, men også at gå til svømning skal være sjov.


Vejledende:

   •   Aldersgruppe 9 til 15 år
   •   Svømmetid: 45 minutter
   •   Bassintype: Det store bassin
   •   Instruktørbesætning: 1-2 instruktører og hjælpetræner

Formål:
For børn og unge, der ikke lyster konkurrencesvømning, men stadigvæk ønsker aktiviteter i vand. I sæsonen vil der blive arbejdet med forbedring af svømmeteknik med også andre sjove vandaktiviteter, lege og boldspil, livredning og udspring.


Sæsonens læringsmål:
   •   Fokus på svømmeteknik. Crawl, ryg crawl og brystsvømning finpudses
   •   Butterfly læres i grov form
   •   Der arbejdes med vendinger, startspring, hovedspring og undervandssvømning
   •   Der arbejdes med udholdenhed i banesvømning


Generelle informationer:

Svømmebriller anbefales (IKKE dykkermaske), badehætte anbefales til langt hår, eller sørg for at håret er sat med hår elastik.
Husk at læse Varde Svømmeklubs forældre-information.
Holdnr. Tid Træner/Instruktør Startdato Slutdato Pris
ME1
Mandag kl. 17:15 - 18:00
Instruktør: Christian Winther, Max Kirsten Hansen , Ryan Metcalfe,
Hjælpe instruktør: Xander Rasmussen,
Livredder: Ryan Metcalfe,
02.09.2019 11.05.2020 1100 kr.
Boble (BOB)

BOBLE

Bemærk: Svømmerens evner vil blive vurderet på svømmerens på EGET hold INDEN oprykning af træner for konkurrence og i samråd med svømmerens egen træner.

Forudsætning til dette hold:
Det forventes at svømmeren behersker teknikken rimeligt til crawl og rygcrawl. At man kan udfører et nogenlunde hovedspring samt kender grundteknikken til en saltovending. Det forventes samtidig at man tager sin træning seriøs og påtænker at deltage i stævner og man har et stabilt fremmøde.

Målsætning:

Der arbejdes her forsat med med udgangspunkt i fire grundelementerne balance, vejrtrækning og bevægelse samt element skift. Vi arbejder på dette hold en hel del med vandføling og kropsbevidsthed i vandet.
Derudover udvides kendskabet til butterfly, specielt med focus på delfinbevægelsen. Vendinger introduceres og startspring / hovedspring finpudses. Ligeledes begynder vi at arbejde med teknikken til brystsvømning. Der arbejdes med stævne tilvæning, program forståelse,  samt mental træning til det at være konkurrence svømmere    
 
 
Sæson mål:
   -   Teknikken i stilarter crawl og rygcrawl skal finpudses.
   -   Grundteknikken til brystsvømning og fly introduceres og forsætte udvikling på disse
   -   Starter og vendinger kommer på plads.
   -   Der vil være mulighed for at snuse til begynder stævner i løbet af sæsonen
   -   Øge fokus på koordinering i stilarter
   


Der arbejdes med konkurrence elementet i svømning og der tager udgangspunkt i ”Aldersrelateret træning” Der arbejdes således videre fra ”Fun- damentals”, med balance, bevægelse, vejrtrækning og element skift, og svømmeren skal således lære at træne målrettet. Der vil blive arbejdet med individuelle stilanalyser på stilarterne. Der vil være fokus på udviklingen af det svømmetekniske og, men også udvikling af den aerobe såvel som den anaerobekapacitet (om end den anaerobe del vil udgør en mindre del. Der vil ligeledes være fokus på styrke og bevægelighedstræning i form af dryland øvelser og andre skadeforebyggende tiltag.

Der vil, efter vudering, yderlige blive arbejde med analyse optage på video og arbejdes meget individuelt med rettelser samt egen udvikling og målsætning.
 
Holdet træner 3 gange om ugen så de kan forstå indsatsen er vigtig på vejen mod konkurrence svømning.
Vi vil op mod jul løbende vurdere svømmerne, således vi ved jule afslutning deler holdet  i 2.
De som gerne vil træne seriøst til konkurrence svømning fragår holdet til jul, og fra januar 2020 trænes de målrettet til at overgå som konkurrence svømmere fra sæson 2020 / 2021. Trænings tiderne forbliver de samme.
De svømmere, som endnu ikke er helt klar til konkurrence svømning, fortsætter som før jul.
 
 
Husk at læse Varde Svømmeklubs forældreinfo.

Holdnr. Tid Træner/Instruktør Startdato Slutdato Pris
109
Mandag kl. 18:00 - 19:30
Onsdag kl. 18:00 - 19:30
Fredag kl. 16:30 - 17:30
Instruktør: Christian Winther, Nadja Bonde Christensen,
02.09.2019 15.05.2020 2200 kr.
Vandgymnastik (Gym)

Vandgymnastik:

  • at tilpasse gymnastikken til holdets evner og alder
  • at styrke alle muskelgrupper
  • at opnå fysisk og psykisk velvære i et godt socialt fællesskab

Vandgymnastik kræver ingen svømmefærdigheder.

Holdnr. Tid Træner/Instruktør Startdato Slutdato Pris
H 07
Tirsdag kl. 12:45 - 13:30
Instruktør: Catharina Zandra Andersen , Max Kirsten Hansen ,
Hjælpe instruktør: Amanda Slaikjær,
03.09.2019 12.05.2020 1100 kr.
Motionssvømning (Mot)

Motionssvømning

  • at svømmerne får motion
  • der svømmes efter eget behov i eget tempo
  • at deltage i socialt samvær med andre
Holdnr. Tid Træner/Instruktør Startdato Slutdato Pris
MO1
Onsdag kl. 18:00 - 19:30
Motionsinstruktør: Motionssvømningsinst .,
04.09.2019 13.05.2020 600 kr.
Livsstil (LS1)

Hold der henvender sig til Plus size kvinder, som gerne vil lave en livsstils ændring.
På Lisstil 1 vil vi gå i vandet 10 gange, så vi lærer vandet at kende, og finder ud af hvad der er af muligheder i vand.
En fysioterapeut terapeut vil være tilknyttet holdet, så der individuelt kan blive på Jer.
En instruktør vil snarest blive tilknyttet holdet, så de der har svært ved at få hovedet under vand kan lære dette i et roligt tempo.
I alt vil minimum 4 instruktører tage sig godt af holdet, fysioterapeuten, og andre som vil hjælpe holdet hen mod bedre velvære og på sigt vægt tab.

På Livsstil 2 vil vi fortsætte svømmetid, og flette  møder ind med kaffe og te, hvor vi bliver målt, og undervist i bla. ernæring.
Dato for opstart vil komme senere.
Holdnr. Tid Træner/Instruktør Startdato Slutdato Pris
LS1
Fredag kl. 16:00 - 17:00
Fredag kl. 16:00 - 17:00
Instruktør: Thomas A Jeppesen, Trine Lindholm,
Hjælpe instruktør: Amanda Slaikjær, Dinnie Helbo Rasmussen, Ellen Jensen,
10.01.2020 12.06.2020 500 kr.
Vandskræk (Van)

Vandskræk til vandglæde:

  • at skabe tryghed ved at være i vandet
  • at deltagerne lærer de mest bassale ting hvad angår svømning (få hovedet under vand, flyde eller på anden måde bevæge sig gennem vand)
  • holdet skal fungere som bassis for, at man kan begynde at lære at svømme og deltage i undervisningen på andre hold.
Holdnr. Tid Træner/Instruktør Startdato Slutdato Pris
H 08
Torsdag kl. 15:00 - 16:00
Torsdag kl. 15:00 - 16:00
Instruktør: John M pedersen,
05.09.2019 14.05.2020 1100 kr.
Instruktørhold (Inst)

Hold hvor instruktørerne kan træne.
Holdnr. Tid Træner/Instruktør Startdato Slutdato Pris
I01
Lørdag kl. 08:00 - 10:00
Motionsinstruktør: Motionssvømningsinst .,
07.12.2019 07.12.2019 0 kr.
Støtteholdet (ST)

Støtteholdet er for dig der gerne vil støtte op om Varde Svømmeklub, men ikke ønsker at blive våd.
Holdet er for alle aldre, størrelser, farver og køn. 
 
Holdnr. Tid Træner/Instruktør Startdato Slutdato Pris
2019
Mandag kl. 20:45 - 20:55
02.09.2019 16.05.2020 100 kr.