Leg og tilvænning: 1 - 4 år
 
BEMÆRK ALDERSFORSKELLEN på Leg og Tilvænning:
 
1-2 ÅRIGE ER I VANDET FRA KLOKKEN 16:30 - 17:00, med 1 forældre/kontaktperson hver.
 
2-4 ÅRIGE ER I VANDET FRA KLOKKEN 17:00 - 17:30, med 1 forældre/kontaktperson hver.
 
 
 
Forudsætninger:
Børn uden nogen færdigheder i svømning skal have en forældre eller kontaktperson med i vandet.
 
Vejledende:
  • Aldersgruppe: 1 - 4 år
  • Svømmetid: 30 minutter - som bliver fordelt på 25 min. undervisning og 5 min. frie aktiviteter guidet af instruktøren
  • Bassintype: Lille bassin med varmt vand.
  • Instruktørbesætning: 1 instruktør
Formål:
Holdet er først og fremmest et tilvænningshold. Samvær og livsglæde med sit barn i det våde element, der introducere barnet til holdundervisning i svømmeskolen gennem svømmerelateret lege. Der bliver gået langsomt frem mod lette sjove svømmeøvelser sammen med en forældre i vandet, hvor barnet lærer at få hele kroppen under vandet gennem dykkeøvelser, hop fra kant, at svømme med plade eller aquaorm. Først og fremmest er lege i vandet et vigtigt element og alle øvelser er både nemme og sjove.
Sæsonens læringsmål:
  • At hoppe fra kanten i vandet uden hjælp
  • At kunne dykke hele kroppen under vandet.
  • Flyde på mave og ryggen 
  • Læring igennem leg 
Generelle informationer:
Svømmebriller er påkrævet (ikke dykkermaske), badehætte anbefales til langt hår, ellers sørg for at håret er samlet med hårelastik. Der benyttes ikke svømmevinger, da disse hæmmer og besværliggøre fri bevægelse og giver barnet en falsk tryghedsfornemmelse i vandet, i stedet benyttes 1-2 mavebælter.